Og så blev det hverdag.

Johannes er startet på arbejde, hvilket betyder at Alina og jeg nu er overladt til os selv. Derfor var glæden helt usigelig stor da vi i lørdags mødte en anden dansk dreng og hans mor på legepladsen.

Vi faldt hurtigt i snak, for hun er her også med en phd, og hun har også en medrejsende hjemmegående mand. Vi gik hurtigt arrangeret en ny aftale dagen efter. Vi startede ud på legeplads og endte med at spise sammen allesammen. Det var virkelig hyggeligt og rigtig dejligt at møde nogen i samme situation som os. Jeg er sikker på at Alina og lille Ove Emil nok skal komme godt ud af det med hinanden, og så er hans forældre tilmed rigtig flinke 🙂

I weekenden lykkedes det desuden at frembringe rugbrød – og hurra for det – ligesom det er lykkedes os at finde et sted at bo frem til 1. februar. Vi har lejet et halvt hus hvilket inkluderer to værelser, en stue, et kontor, et køkken og et badeværelse. Med andre ord har vi passer af plads, men utrolig få møbler – men det finder vi også ud af. Vi må på loppemarked og ellers tænke kreativt. Hvor der er hjerterum er der husrum som man siger.

Vi begynder så småt at have noget der ligner en hverdag, og det bliver helt sikkert kun bedre når vi flytter over til vores eget sted.

foto foto 5 foto 4 foto 3 foto 2 foto 1

3 kommentarer til “Og så blev det hverdag.

  1. Hvor fantastisk med skæbnevenner – dem skal I nok blive glade for, og hvor pudsigt at alderen på de to unger ser ud til at matche! Lyder rigtig godt med hus. Hvornår flytter I ind?

  2. God idé med bloggen her! Vi følger jer spændt 🙂 Og skønt med både lejlighed og nye venner i samme situation! Kram fra Amagerland

Skriv et svar til Stine Boeck Annuller svar