Jeg har alle dage været en tryghedsnarkoman. Jeg er typen, der bedst kan lide at vide præcis, hvad der skal ske – og hvornår – og med hvem. I mange år var jeg sikker på, at den sikre vej var et job som gymnasielærer, allerhelst på AG, og så alt det der med hus ogFortsæt læsning “Noget om udlængsel”