Alt godt her.

Der har været noget stille herinde den sidste måneds tid fordi vi har haft en del på programmet.

Siden sidst har vi:

  • Været i New York i den værste kulde i 60 år – med vinden på var det -30 grader, så det var lidt af en udfordring. 
  • Haft besøg hjemmefra af Ingrid – masser af kaffe, drinks og hygge
  • Været til børnekoncert med Boston Symfonien
  • Johannes har tilmeldt sig et marathonløb 
  • Vi har forlænget kontrakten med den besværlige udlejer (som ikke er så besværlig længere)
  • Spist middag med en sød nabo som skal på europatur og rammer København når vi er der i maj måned
  • Haft den varmeste marts dag der nogensinde er målt. 26 grader i onsdags! 
  • Udforsket Bostons Sesport District – der er fint!
  • Oprettet medlemskab til Museum of Fine Arts (tak til mutti)
  • Johannes gruppe havde besøg af Fidel Castros søn (som er Cubas videnskabsminister)
  • Alina er stadig mega glad for skolen 
  • Holdt farvelmiddag med familien Birkeland der i næste uge vender snuden mod DK. Der har været mega hyggeligt med selskab – ikke mindst mine ugentlige aftaler med Lykke, frokost, kaffe og tebirkes (ja sgu, poppy seed puff pastry)

… Og på torsdag lander min søster og hendes datter så der er nok at se til.

Men vi stortrives virkelig herovre 💓🇺🇸 og glæder os over vi har endnu er års eventyr foran os.

  Til slut lidt billeder i skøn uorden

  

  

  

  

  

   

 

  
  
  

Forrygende flot februar….so far

IMG_0939Den 28 januar fejrede vi Alinas 5 års fødselsdag. Hun blev vækket med pandekager, havde cupcakes med til uddeling i skolen (ingen sukkerpolitik her), blev hentet af os begge, fik flere gaver – mange gaver og vi sluttede dagen af på vores lokale restaurant Cambridge Common med Cheesburgers og is med lys i.

IMG_0836

I sidste weekend havde vi så inviteret Familien Birkeland og Alinas venner Kavita og Neelu samt deres forældre til boller og lagkage. Og det lykkedes faktisk at frembringe en vaskeægte Mette Blomsterberg kage samt fødselsdagsboller hvortil Søren sagde “De smager som min mormors” – så kan rosen vidst ikke blive større. Og efter sammenlagt 17 måneder med bopæl i dette land lykkedes det mig at frembringe bagværk med tørgær der ville hæve – HEUREKA!

Lige som sidste gang vi boede her oplever vi hvad der ligger bag “If you dont like the New England Weather – wait five minutes”. Mandag den 1/2 ramte termometret 18 grader og jeg var ude i ballerinasko og cardigan og handle. Fredags den 5/2 havde vi snestorm og fik 15 cm sne. Flot var det.

Igen igår ramte en snestorm – denne gang lukkede den skolen. En anelse hysterisk vil jeg mene, men det endte med at blive en rigtig hyggelig oplevelse. Vores nabo Sue skrev og spurgte om ikke Alina og jeg ville komme over, så det gjorde vi. Flere børn kom til og de byggede snefort i haven mens vi andre drak te. Det hele sluttede af med kakao og skumfiduser til alle vejens børn. Endnu engang oplever vi det fantastiske Crescent Street netværk vi er blevet en del af.

IMG_1043

Vi forsøger at følge så godt med i præsidentvalget som muligt. Det er jo virkelig kontrasternes kamp denne gang, og vi har naturligvis meldt os under Bernie Sanders faner #Feel the Bern!.

Nu må vi se om han kan gå hele vejen. Vores gode amerikanske venner frygter godt nok at Donald Trump vinder – men når det er sagt er de andre republikanske kandidater nu ikke meget mere betryggende.

Næste uge er det vinterferie, og vi tager på et lille miniferie til New York. Denne gang kører vi selv derned og så har vi planer om at slå vejen forbi Yale på vejen derned. Det skal nok blive hyggeligt. Det rammer sammen med den arktiske kulde når herned så vi nøjes med -15 grader i New York – natten til søndag rammer de -20 heroppe i Boston.

Igår havde Johannes fødselsdag og vi kulle have været ude og spise – det satte vejret en stopper for, så i stedet blev det til mad fra den lokale kineser – men vi tager stærkt revanche imorgen aften i stedet.

Herunder vores sæt fra i fredags – Harvard-pizza og Boston Lager. Ja, vi går virkelig op i det der med at handle lokalt…

IMG_0940