Den sidste uges tid har vi nydt at Johannes har haft noget der minder om juleferie. Pigen har i den grad vænnet sig til at have sin far hos sig så jeg er mere eller mindre kørt ud på et sidespor for tiden, men det går jo nok også med det endda.
Juleaftensdag startede ud med stor amerikansk morgenmad. Hvad er julen uden bacon og æg? Om eftermiddagen mødtes vi med Judy, som kendte Johannes forældre dengang de boende herovre. Judy og Johannes mor havde gennem en julemail fået genskabt kontakten, så det var nærliggende at vi repræsenterede familien når nu vi var her. Judy havde kun mødt Johannes een gang i 1989 da han var 8 måneder gammel, men takket være facebook kunne vi kende hinanden da vi mødtes. Det blev til et hyggeligt cafebesøg nede i centrum af Boston. Dette er en tradition de har i deres familie så vi var meget beærede over at være blevet inviteret med.
Herefter gik turen til familien Hansen i Cambridge. Mettes mor er på besøg i disse uger og havde medbragt de manglende brikker til at frembringe en traditionel dansk julemiddag. Det var super hyggeligt og de to små havde en herlig aften. De var især glade for den del med sang og dans om træet. Hvad må forbipasserende amerikanere dog ikke have tænkt. Sjov detalje; den stjerne til toppen som de havde købt herovre havde kun een side – det vil sige på bagsiden var der ståltrådsnet og ledninger (for ja den kunne lyse) for amerikanerne har jo deres træer stående ovre i hjørnet.
Aftnens absolutte topscorer i gaver blev Alina. Vi taler ikke højt om at de jo skal med hjem på en eller anden måde. Godt vi har købt ekstra bagage på flyet.
Første juledag holdt Johannes og jeg vores egen lille julefrokost med en sildemad (sild købt i specialbutik der også sælger tyrkisk peber, Anton Berg og Den Gamle Fabrik – jo jo) samt en Carlsberg. Vældig hyggelige juledage og selvom det jo ikke var det samme som at være hjemme var det bestemt en dejlig oplevelse.
Forude ventet nytår som vi fejrer os tre. Eller det vil sige vi har planlagt stor middag så Alina er nok kun med på forretten. Vi vil tænke på alle jer når vi sætter tænderne i forretten for da hopper i jo ind i det nye år derhjemme… Alligevel lidt spøjst at tænke på 🙂
Derefter er ferien slut og det er tilbage til hverdagen, men nu er der kun 2,5 måned til vi kommer hjem og den tid kommer potentielt til at rumme tre besøg så det skal nok gå stærkt.
Som altid lidt billeder til at pynte på min lange fortælling.





















