Borregaard i Den Haag

Ja, jeg tillader mig lige at bruge min lille rejseblog til et lidt andet formål end ellers – nemlig talerør for en voksende frustration (hvor Alinas små ører ikke er helt nok)

Vi følger efter bedste evne med i valgkampen herovre – men med de seks timers forsinkelse, så når vi vågner om morgenen, er der en hel formiddag i Danmark, vi skal tage stilling til – og det kan ind i mellem være grove løjer. Hidtil har særligt ét emne stået mit hjerte nært – men efter idag er der simpelthen hele tre ting, jeg må ud med:

1) Dagpengemodtagerne. Jeg er knusende lykkelig over, at jeg ikke længere tilhører denne gruppe, men føler inderligt med de af mine venner og bekendte, der sidder i samme situation, som jeg selv sad i (i næsten 2 år). Det er så opslidende at være på dagpenge, og jeg har selv ligget i noget, der ligner angstanfald, over hvordan fremtiden skulle forme sig for den lille familien Borregaard. At de så nu er blevet kastebold i en valgkamp, og får endnu flere “nasserøvs- og dovenskabs-prædikater” på sig er næsten ikke til at holde ud. INGEN vælger frivilligt at sidde i det rigide bureaukratiske system. Forstå det!

2) Homoseksuelle forældre: aj men altså! Men Kristendemokraterne er jo notorisk kendte for ikke at ville have stemmer ved folketingsvalg, så de har da virkelig valgt den rette rute til at opretholde statisikken. Jeg skammer mig over at et så veludviklet og veloplyst land som Danmark stadig har folk med den holdning. Det er mig simpelthen uforståeligt. Kærlighed kender hverken køn, alder eller form (med det sagt glæder jeg mig til at opleve Boston Pride den næste uges tid – de fejrer 45 års jubilæum og der anslås at komme 150000 deltagere!

3) Jeg ved godt, det kun er de yderste tosser i DF, men alligevel. Nu var det skat på engelske ord i reklamer, men de har også stillet forslag om, at der ikke må tale engelsk på universiteterne….. den lader jeg lige stå et øjeblik. Det er temmelig svært for mig at sætte sig ind i den tankegang – og især når jeg sidder her – mere eller mindre klods op af Harvard, hvor Johannes uden problemer indgår i samarbejdet med forskerne herovre. Hvordan havde det været muligt, hvis ikke hans uddannelse fra dag 1 havde været på engelsk og rustet ham til at samarbejde med udlandet. Og hvordan skal vi eksportere viden, hvis ikke vi må tale engelsk. Der er mange ting ved DF, jeg slet slet ikke kan snuppe – men det her jo direkte idioti. De ér og blir tosser. Og hvis jeg støder nogen her – feel free to unfriend me!.

Det var dagens sure opstød!

Efter 8 grader og regn er varmen på vej tilbage. Det glæder vi os til – lige som vi glæder os til besøg i næste uge af Alinas mormor.

Vi har lige nydt en dejlig forlænget weekend i anledningen af Memorial Day, hvor amerikanerne hylder og mindes alle faldne soldater siden uafhængighedskrigen. I Boston blev det markeret med endnu en parade (vi ikke nåede at se) samt en “flag garden” med 37000 flag for at mindes alle de faldne soldater i Massachussets.

  
I lørdags havde vi inviteret naboerne på traditionelt dansk smørrebrød. Så med megen planlægning og er par ture til specialbutikker lykkedes det at frembringe: æggemadder med tomat og rejer, kartoffelmadder med bacon og purløg, frikadellemadder med hjemmelavet rødkål samt naturligvis en sildemad. Til vores store held kunne de lide det! Jills niece har læst et halvt år i København og i den anledning havde hun været på besøg og smagt de åbne sandwiches som de jo hedder herovre.

Snapsen må blive næste gang når vi kan importere den, men Jill og Umberto (ikke Roberto som vi fejlagtigt først troede han hed) havde købt Carlsberg. Både almindelige og elefanter 😳 dem ligger vi så inde med til en anden gang. 

 
Lørdag eftermiddag sad jeg klar foran computeren og fulgte med spænding et ellers ret kedeligt Eurovison. Syret at Australien var med, syret at Rusland næsten vandt og syret og fantastisk Sverige vandt!

 Hele Harvard står på den anden ende i disse dage, for der er graduation snart. Tusindvis af stole og borde er linet op. Jeg håber at kunne få et glimt af nogle af dem i kappe og hat.

  
Idag nød vi at varmen er vendt tilbage og tog ud til vandet. Vi fandt en strand tættere på byen end den vi kendte til fra sidst. Den ligger syd for Boston så klientellet er mildt sagt et andet end oppe i eliteghettoen i Cambridge. Vi så eksempelvis en med fodlænke. Jo jo.. Men lækker strand og udsigt over byen. Vandet er endnu ret koldt men det skal blive skønt henover sommeren