Ih du godeste jeg har været stille herinde for længe (igen). Og endnu engang kommer der et indlæg forud for et besøg, for imorgen kommer Andreas på besøg. Yay.
Oktober er fløjet afsted. Vi har på skift haft et par sygedage, men ellers bare nydt efterårsfarverne, været lidt turister, spist nye lækre steder og hygget os.
Vi sprang ind i måneden med at købe et fjernsyn – det mindste vi kunne finde. Så nu ejer vi et 22″ tv og mellemste kabelpakke. Vi fik indviet det med at følge demokraternes debat på CNN mens vi spiste ribs og drak budweiser.
Alina trives fortsat i skolen, og vi har været til vores første forældrekonsultation. Det er edderluskme voksent! Men heldigvis havde de samme opfattelse af hende som vi havde – nemlig at hun er en glad lille pige. Hun deltager aktivt i dagligdagen, lader sig ikke kue og er begyndt at bruge hele sætninger. Den første hele sætning var “I’m affraid of monsters!” Sådan. Vi oplever også at flere og flere danske ord bliver skiftet ud med engelske herhjemme. “Can I have den der”. “Jeg vil play med mit dollhouse!” osv. Det er ret sejt.
Vi har haft rigtig meget kontakt med naboerne i denne weekend da der skal forberedes en del til den store halloweenfejring næste lørdag. Sidste år kommer der op mod 1000 børn forbi, men i år har Boston Globe anbefalet netop Crescent St som et af de bedste steder i byen, hvilket lægger yderligere press på. Derfor startede vi søndag morgen med at skære græskar. Det blev til over 50 styk. Disse skal stilles hele vejen ned af gaden. Til frokost var der samskudsgilde (eller potluck som det hedder herovre). Det lykkedes mig at bage en vaskeægte drømmekage til buffetten (indsæt selv stærk-arm-emoji)
Efter frokost mødtes vi hos en anden familie hvor vi skulle fremstille bodyparts fra androids som kan udsmykke gaden indenfor temaet Sci-Fi. Deidre, som moderen hedder i den familie, havde fundet en teknik hvor vi tapede hinanden til, skar tapen af og efterlod klare kropsdele som her efter blev fyldt ud med farvede snore og LED-lys. Det var virkelig sjovt og en rigtig god måde at socialisere på. Her er simpelthen sådan nogle søde mennesker. Stemningen blev løftet yderligere da Kamal fra nr 31 (der i øvrigt snakker flydende norsk) kom med en kæmpe kande Ginger Cosmos! Så fik vi i hvert fald varmen! Vi glæder os til lørdag. Det hele slutter med at et ældre ægtepar starter grillen og laver mad til hele vejen og fejrer endnu en veloverstået halloween.
Vi er rigtig glade for at vi valgte at tage del i dette da vi nu ikke længere er så fremmede for naboerne og både Johannes og jeg høstede ros for vores kreative evner.
Ovenstående billede er Johannes’ torso og så et forsøg på at indsætte et lysende hjerte i midten. Tror faktisk det blev godt, og især når det er mørkt.
Det er en voldsomt ressourcestærk gade vi bor på. Torsdag eftermiddag hev Deidres mand Mahmoud fat i os og inviterede os til børnehalloween dagen efter – i fredags. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. For det første var alle Pinterests sejeste fest-ideer udført til perfektion så der var cider med edderkopper i, fingerkager, selskabslege, goodiebags og så ellers bare 30 børn der fes rundt i det store hus og havde det sjovt. Til de voksne var der lækre snacks, virkelig stærk punch og kl 18.30 kom pizzamanden og så bespiste de da lige 50 mennesker. Virkelig imponerende og rigtig dejligt at opleve sådanne ting. Det er jo lige noget for en selskabsløve som mig.
Som altid – lidt om vejret. Sidste uge startede med -3 grader og torsdag ramte vi så 23 grader. Det er ikke til at blive klog på, så vi følger ligesom bare med strømmen. Overordnet set har vi det stadig virkelig godt herovre, og især denne weekend med alle de søde mennesker har givet et boost, oven på en uge midt i oktober der var meget præget af hjemve. Heldigvis sender vores søde venner pakkepost, sms’er, snapchat osv, så vi ikke føler os helt alene. Eksempelvis har jeg de sidste tre uger set Den Store Bagedyst (don’t judge me) simultant med Carina hjemme i København. Så vi rigtig siddet og spillet kloge på cremer, mousser og rene kagesnit. Virkelig hyggeligt.
Nu vil jeg snart hente pigen fra skolebussen og ellers ordne det sidste i hytten inden Andreas kommer på besøg.
Det er aldrig for tidligt at starte (undertegnede startede jo som 4 årig)
Borregaard i Den Haag 