Så er der sidste nyt fra vestfronten!
Vi er inde i et par hektiske måneder med ret meget rejseaktivitet, så mottoet herinde må være “intet nyt er godt nyt”.
For en måned siden landede min søster og niece og vi havde en rigtig dejlig, omend noget kold, uge med sightseeing, shopping og masser af hygge. På samme tid sagde vi et lidt vemodigt farvel til Familien Birkeland der vendte snuden tilbage til Fyn.
I dagene efter de var rejst havde vi planer med naboerne – først en middag med Alinas legekammerater og deres søde forældre og dagen efter en traditionel Easter Lunch hos Jill & Umberto. Den bød på æggejagt (Alina fandt alle æggene med penge i $$$) og en fantastisk middag med lam og alt hvad dertil hører. Vores nabo Jill er det mest gæstfri menneske jeg nogensinde har mødt og hun inviterer os ofte over på middag. Senest i torsdags hvor vi skulle møde hende og Umbertos ven Gert – en tysker der har været bosat i Boston i nogle år, men som nu bor i tyskland igen. Han er dog i Boston ca hver anden måned med arbejdet. Han var vildt sød og kunne endda tale en smule dansk.
Og nårh ja, som alle jo sikkert ved var vi i Danmark. En forrygende, fantastisk og formidabel tur.
Vi kom lidt skævt ud af starthullerne, for Alina lagde sig med en kradsbørstig virus natten til mandag (tre dage før afgang). Det betød at jeg i stedet for at ordne alle de sidste ting med arbejdet og i hjemmet inden afgang, boede i sofaen så tegnefilm og var i en eller anden undtagelsestilstand. Verdens bedste Alina havde indtil da aldrig haft høj feber i mere end tre dage, så det var en lidt slatten pige vi dopede med panodil og tog med ud på den lange flyvetur – med det gik. Vi nåede alle tre sikre hjem til mormor – på bare 14 timer 🙂
Vores uge i Danmark bød på:
- et overvældende romantisk og personligt bryllup i Rungsted
- fornyelse af vores visum
- en aften med vennerne og kolde øl
- arbejde for vores begges vedkommende
- en legeaftale med Alinas veninder fra børnehaven
- besøg hos bedsteforældrene
- polterabend for søde Ditte
Jeg skal hudløst ærligt sige at jeg inden vi tog afsted ikke helt var mentalt klar på en tur til Danmark. Modsat juleferien havde jeg ikke været plaget af hjemvé grundet to besøg hjemmefra og masser af dejlige aftaler med Lykke og familien. Men jeg skal ellers lige love for at jeg blev ramt med en hammer, og fik slået fast hvor mange dejlige mennesker der venter på os hjemme i Danmark, så selvom jeg er blevet pænt rutineret i at tage afsked og rejse tilbage til Cambridge var det alligevel med en klump i maven.
Situationen er dog at vi igen om 3.5 uge tager hjemad for at deltage i endnu et bryllup og en rund fødselsdag. så det er lige til at overskue denne gang.
De 4 uger vi er hjemme går dog ikke stille for sig. I denne uge har Alinas skole lukket pga Spring Break så hun og jeg hygger. Igår var vi i Legoland Discovery Center. Når man er dansker og har sat sine ben i Billund er det nok lidt en tilsnigelse at kalde det Legoland, men det var en super god oplevelse. Idag var vi i biografen og se Disneys Zootopia (for anden gang).
På lørdag har vi inviteret nogle af dem Johannes har arbejdet mest sammen med i gruppen. De kommer til mad og brætspil. Det bliver virkelig hyggeligt med lidt socialt samvær. Søndag har vi været gift i 6 år, så det skal naturligvis fejres. Derfor kommer Alinas babysitter Ali og sidder hos hende så vi kan komme ud og lufte fjerene.
Igår var det Marathon Monday – mere eller mindre en helligdag. Der var massivt politiopbud, og masser af folk i gaderne. Søndag den 1 maj skal Johannes løbe sit første marathon i Providence, Rhode Island. Det er nabostaten og ligger en times kørsel herfra. Det bliver spændende. Han er ret Forrest Gump agtig – han løber ligesom bare…
Nå, det var vidst strøtanker nok fra mig i denne gang
Tscüss!
Borregaard i Den Haag 