Forrygende flot februar….so far

IMG_0939Den 28 januar fejrede vi Alinas 5 års fødselsdag. Hun blev vækket med pandekager, havde cupcakes med til uddeling i skolen (ingen sukkerpolitik her), blev hentet af os begge, fik flere gaver – mange gaver og vi sluttede dagen af på vores lokale restaurant Cambridge Common med Cheesburgers og is med lys i.

IMG_0836

I sidste weekend havde vi så inviteret Familien Birkeland og Alinas venner Kavita og Neelu samt deres forældre til boller og lagkage. Og det lykkedes faktisk at frembringe en vaskeægte Mette Blomsterberg kage samt fødselsdagsboller hvortil Søren sagde “De smager som min mormors” – så kan rosen vidst ikke blive større. Og efter sammenlagt 17 måneder med bopæl i dette land lykkedes det mig at frembringe bagværk med tørgær der ville hæve – HEUREKA!

Lige som sidste gang vi boede her oplever vi hvad der ligger bag “If you dont like the New England Weather – wait five minutes”. Mandag den 1/2 ramte termometret 18 grader og jeg var ude i ballerinasko og cardigan og handle. Fredags den 5/2 havde vi snestorm og fik 15 cm sne. Flot var det.

Igen igår ramte en snestorm – denne gang lukkede den skolen. En anelse hysterisk vil jeg mene, men det endte med at blive en rigtig hyggelig oplevelse. Vores nabo Sue skrev og spurgte om ikke Alina og jeg ville komme over, så det gjorde vi. Flere børn kom til og de byggede snefort i haven mens vi andre drak te. Det hele sluttede af med kakao og skumfiduser til alle vejens børn. Endnu engang oplever vi det fantastiske Crescent Street netværk vi er blevet en del af.

IMG_1043

Vi forsøger at følge så godt med i præsidentvalget som muligt. Det er jo virkelig kontrasternes kamp denne gang, og vi har naturligvis meldt os under Bernie Sanders faner #Feel the Bern!.

Nu må vi se om han kan gå hele vejen. Vores gode amerikanske venner frygter godt nok at Donald Trump vinder – men når det er sagt er de andre republikanske kandidater nu ikke meget mere betryggende.

Næste uge er det vinterferie, og vi tager på et lille miniferie til New York. Denne gang kører vi selv derned og så har vi planer om at slå vejen forbi Yale på vejen derned. Det skal nok blive hyggeligt. Det rammer sammen med den arktiske kulde når herned så vi nøjes med -15 grader i New York – natten til søndag rammer de -20 heroppe i Boston.

Igår havde Johannes fødselsdag og vi kulle have været ude og spise – det satte vejret en stopper for, så i stedet blev det til mad fra den lokale kineser – men vi tager stærkt revanche imorgen aften i stedet.

Herunder vores sæt fra i fredags – Harvard-pizza og Boston Lager. Ja, vi går virkelig op i det der med at handle lokalt…

IMG_0940

 

Skriv en kommentar