Januar i frostvejr

VI har for alvor fået kulden til Cambridge, men vi ser fortsat ikke meget sne – stik modsat hvad vi kan se hjemmefra. De lover dog lidt i løbet af den næste uge. Det glæder vi os til.

Alt er helt tilbage til normalen nu og vi har været tilbage i 3 uger. Alina er så glad for at være tilbage i skolen. Sidste mandag startede hun til ballet (udtales naturligvis på engelsk når vi taler om det). Dette betyder også at der er udstedt ordre om at hun skal i skole i tyltskørt hver mandag.

Sidste fredag overraskede Johannes mig med en vaske ægte date! Han havde hyret Ali til at babysitte og bestilt bord på en restaurant nede ved havnefronten. Det var virkelig dejligt at være ude bare os to. Allerede næste fredag skal vi ud igen. Naboen i nummer 31 har inviteret hele vejen til nytårs/indflytterfest. Det siger vi jo ikke nej til.

IMG_0728

Heldigvis har søde Lykke tilbudt at sidde hos Alina, så det tilbud var vi ikke sene til at sige ja til. Alina har kastet sin kærlighed på Lykke og Sørens  tre søde piger – og vidst særligt Karoline på 9 har en helt særlig plads hos Alina. Det er i hvert fald med tårer hver gang vi skal sige farvel. Vi nyder i høj grad at de er her netop i disse kolde vintermåneder så vi har nogle at lave indendørshygge med. Vi var således til brunch hos dem igår, og de er  selvskrevet til Alinas fødselsdag om et par uger.

Vi kan se at 2016 tegner til et godt og travlt år på besøgsfronten – der er annonceret en række besøg allerede – vi glæder os! Vi har ligeledes fået styr på vores 2 forårsture – de er bestilt (og betalt!) og vi er således i Danmark 1-11 april og igen 12-23 maj, så hvis man vi lege med os er det bare om at byde ind. Især 4 dejlige mennesker har booket os til 2 helt specielle datoer som vi ser frem til med glæde ❤

Ellers er alt stille og roligt – vi har booket en tur til New York i vinterferien – det viste sig at være markant billigere end midt i juli – hurra for det!IMG_0718

Faldt over den her bog forleden – hvor har den været de sidste 8 år af mit liv? Jeg har jo omgivet mig med ikke bare én men en hel håndfuld fysikere de sidste mange år – tror da vidst lige jeg kunne havde følt mig lidt mindre sat af vognen hvis jeg havde haft den fra starten.

IMG_0695

Jeg har oppet mig på madfronten og forsøger at udnytte at fisk og skaldyr er så meget billigere og lækrere herover – forrige lørdag muslingesuppe og igår, moules frite!

Og til sidst – et billede af verdens bedste Alina.

IMG_0706

Skriv en kommentar