December, jul og hjemrejse

Nå, det er efterhånden blevet en tradition at jeg kun opdaterer denne blog lige før rejser eller besøg – men hvad, det har vel også sin charme.

I weekenden havde vi besøg af Laura (Johannes gymnasieveninde) og hendes roomie Anna, der begge pt bor på Bikubens Kollegie i New York mens de arbejder herovre. Det var super hyggeligt, afslappende og ikke mindst sjovt med lidt hjemligt input og Alina kastede straks sin kærlighed på de to piger og har flere gang udtrykt ønske om at de da bare kunne bo hos os fremover.

Alina har det som blommen i et æg med hendes veninder fra skolebussen
Alina har det som blommen i et æg med hendes veninder fra skolebussen

Vi har nydt nogle rolige uger der ikke har budt på andet end arbejde, skole for Alina og hygge. Jeg har lavet en lille film af den fantastiske amerikanske juleudsmykning – den skuffer altså aldrig. Der er bare lidt mere smæk på farverne – og de oppustelige dyr – end derhjemme.

Idag er jo tilmed min fødselsdag og blev fejret imorges af min søde familie. Min fødselsdagsgave inkasserede jeg i sidste uge  (en fin ny kjole fra Johannes) men vi når da lige at spise en lækker fødselsdagsfrokost sammen senere inden turen går hjemad.

Forude venter 12 dejlige dage med 4 julefrokoster og en juleaften samt masser af besøg hos venner. Skemaet er knapt så tætpakket som sidst (klog af skade kan man vel sige)

Vi glæder os

Skriv en kommentar