Wauw – så gik der lige 6 uger uden så meget som et pip herinde. Sidst jeg skrev var jeg halvt på vej i lufthavnen til 3 uger i Danmark, så hermed et ret langt og temmelig billedefyldt indlæg.
De 3 uger fløj afsted, og jeg fik spist et utal af dejlige middage – både hos folk der inviterede, hos min søde mor og rundt omkring i byen.
Jeg fik lagt en anselig mængde timer i Galaksen med masser af arbejde – men også masser af kaffe og hygge med mine søde kollegaer. Derudover fik jeg kørt! Kørt frem og tilbage til Værløse, mellem Lynge og København, i lufthavnen og til Møn. Jeg regnede sammen at jeg havde kørt svimlende 1200 km på de tre uger. Så en stor tak til Fru Rasmussen for lån af bil.
Johannes tog tilbage til Boston 24 august og havde en hel uge alene i huset. Mandag den 31 fulgte Alina og jeg så trop. Alina tog flyveturen i strakt arm og med en tvungen lur i flyet klarede vi den hele vejen til Boston. Her strøg vi gennem immigration og ud til vores kufferter. På den anden side ventede Johannes.
Alina (og hendes far) er for vilde til at tackle jet-lag, men jeg selv var baldret i en hel uge efter. Nok også en reaktion på 3 uger med fuld fart på.
Alina var jo stoppet i hendes preschool før vi tog til Danmark, og den nye skole startede først den 10 september. Så vi have en god uge hjemme hvor vi kom helt ned i gear.
Således havde Alina sin første skoledag sidste torsdag! Det er intet mindre end KÆMPE stort. Hun går i det der hedder Junior Kindergarten som er et år før det vi kender som børnehaveklasse. Hun er kommet i en klasse med 19 andre børn og de har en super sød lærer der hedder Matt og en assistent der hedder Annie.
Vi har fået tildelt det der viser sig at være Cambridges mest eftertragtede skole – King Open (faktisk Martin Luther King School – men i daglig tale King Open).
Den eneste hage ved den er at den ligger tværs gennem Cambridge og det tager godt 3 kvarter om morgenen at bringe hende selv. Derfor var vi ikke sene til at ændre lidt i vores oprindelige plan med selv at hente og bringe, da Alina selv begyndte at efterspørge hvornår hun måtte køre med skolebus.
Vi fik således tilmeldt hende og i går tog hun for første gang selv bussen! Det foregår således at hun er tildelt den bus der hedder Red Rocket (den har et billede af en rumraket på siden og en meget sød chauffør der hedder Mohammed. Det er samme chauffør hver morgen). Så går vi ned om hjørnet til den skole vi bor lige ved siden af og står klar. Så kommer bussen og kører hende afsted. I den anden ende står Annie så og henter busbørnene og følger dem ned i klassen.
Om eftermiddagen sørger Annie så for at sætte børnene på de forskellige busser igen og så står jeg klar når hun skal af. På rygsækken har alle børnene et skilt med hvilken bus, lærer og skole de hører til. Desuden står hvilket stop hun skal af ved og vores telefonnumre.
Vi har leget lidt med en pige på 10 der hedder Johanna. Hun går på samme skole og har været rigtig sød til passe på Alina inde i bussen. Det er stadig nyt og meget grænseoverskridende for mig at sende hende afsted, men hun synes det er fantastisk og vi bliver lettet for en enorm logistisk byrde.
Samme dag som Alina havde sin allerførste skoledag landede Cæcilie og Andreas. De har været hos os indtil imorges hvor de tog Greyhoundbussen videre til en forlænget weekend i New York. Det har simpelthen været så hyggeligt med besøg hjemmefra. Vi har fået vist byen frem, vist vores yndlingssteder i Cambridge, spist dejlig mad, drukket drinks og lækre øl. Desuden var vi på Outlet hvor Cæcilie og Andreas fik shoppet fuldstændig igennem.
Lørdag aften havde vi babysitter til Alina for første gang. Det var Ali som hun kender fra sin gamle preschool der kom og sad hos hende. Også dette gik rigtig fint og helt smertefrit. Er dybt imponeret over hvor sej Alina er. Hun har taget tur til Danmark, jetlag, skoleskift og gæster i fuldstændig strakt arm, så vi har besluttet at weekenden skal være helt på hendes præmisser. Vi gør lige hvad hun vil.
Vi havde lige en halv uge med noget der lignede begyndende efterår da Cæcilie og Andreas kom. Det var ærgerligt da de jo havde glædet sig til varmen, men vi var egentlig godt tilfredse og begynder at glæde os til efterårsfarverne og hyggen der følger med det køligere vejr. Men snydt igen – vejret er vendt og skriver dette indlæg i høj sol og 31 grader.
Vi har fundet ud af at Crescent Street hvor vi bor er en institution til Halloween. Der er først fælles græskardekorering og så spærres gaden af, pyntes op og folk fra hele Cambridge slår vejen her forbi. Sidste år kom der 600 børn OG deres forældre – så op mod 1000 mennesker. Det glæder vi os til.
Nu venter over en måned med absolut ingen planer – og i slutningen af oktober kommer Andreas så (Johannes bror). Men lover at give lyd herinde inden da!
Borregaard i Den Haag 