Lejlighed

Så lykkedes det at få sammensat lidt billeder af vores lejlighed, og det kvarter vi bor i. Det er ikke stor kunst – men det viser meget godt hvordan vi har indrettet os:

Siden sidst er Alina startet i preschool. Det er det der svarer til børnehave i Danmark. Til at starte med har hun fået plads tirsdag og fredag, men de regner med at kunne fylde flere dage på henover sommeren. Hun tager det virkelig i strakt arm. Det er egentlig ikke at hun er startet med nye børn der skræmmer hende – det er sprogbarrieren der til tider gør hende lidt betuttet. Vi håber og tror på at det nok skal komme – og især når hun får fyldt flere dage på. Imens træner vi selv med hende, men hun lader os hurtigt vide når hun synes det er fjollet vi taler engelsk til hende.

Vejret svinger noget herovre, men vi har heldigvis haft nogle dejlige sommerlige dage. Så kan vi bedre klare de seks grader og regn vi er vågnet op til idag. Idag er i øvrigt også dagen for Boston Marathon. Det var planen at vi skulle finde ned til Finish Line – men jeg læste om det på nettet og der er (forståeligt nok) et massivt sikkerhedsopbud. Så jeg tror vi holder os på behørig afstand i den anden ende af byen. Løbet er virkelig en del af deres identitet. Dels fordi det er gammelt! Det er 119 gang i år, men naturligvis også pga terrorangrebet for 2 år siden. Den 15 april – årsdagen for bomberne – er blevet lavet til One Boston Day. En form for mindedag, men med temaet at man skal lave “one act of kindness” overfor et andet menneske. Jo en smuk tanke, men i sandhed også meget amerikansk. Det er også i denne uge der efter planen skal afsiges dom i sagen. Han kan få dødsstraf sgu.

Alina og jeg hygger os – det er en markant anderledes oplevelse at have hende så meget denne gang i forhold til sidst. Dels fordi man jo kan føre reelle samtaler med hende, men hun er meget mere selvhjulpen. Vi har mødt en dansk pige på 4 der også bor herovre (dog kun indtil juli) men vi har aftalt at lege med hende i denne uge, så der kommer lidt ekstra børnekontakt. Jeg har mødt en mor på en legeplads som var utrolig sød og meget gerne ville introducere mig til byen. Hendes skal jeg ud med en aften i løbet af ugen. Det er noget jeg virkelig skal sparke mig selv til at gøre – det er jo i høj grad uden for comfortzonen – men den eneste vej frem hvis vi skal lære nogle mennesker at kende herovre.

Det var vidst det for denne gang.