Det er uden tvivl et lidt større projekt at komme afsted denne gang, i forhold til sidste gang. Dels er der noget grundlæggende anderledes i 2 år i stedet for et halvt år, men til forskel fra sidst har jeg (Stine – som I nok godt kan regne med er ene-forfatter herinde 🙂 ) jo et arbejde denne gang, hvilket ikke efterlader så meget tid til praktik og logistik som sidst. Men der er efterhånden ved at være styr på al praktikken derovre, og ligeledes også herhjemme.
Således påbegynder vi som det sidste led i processen nedpakningen af lejligheden mere eller mindre på årsdagen for udpakningen – og det i sig selv er sgu ret flippet. Vores ting skal bo på Møn mens vi er væk, og det er håbet at vi næste fredag aften befinder os i Lynge med intet andet end 180 kg baggage og masser overskud til at tage hul på vores eventyr.
Hvordan siger man så farvel til hele ens liv?
Det gør man simpelthen ikke! Man siger på gensyn og indstiller sig på at kontakten blot foregår lidt anderledes de næste par år.
Jeg synes egentlig selv jeg begynder at være i kontrol med hele processen, men kan stadig blive ramt af melankolien og vemodet. Men da tvinger jeg mig selv til at huske på hvor svært jeg havde ved at forlade Cambridge, Boston, Harvard og The Land of Plenty for bare et år siden.
Som mine helt fantastiske kollegaer i Galaksen kan bevidne har jeg mere end almindelig svært ved at slippe min hverdag i 3500 Værløse – #Nordsjællands Provence! Men glædes ved tanken over at de ikke er mere end en mail væk og at jeg får glæden af dem i det meste af august, hvor vi kommer hjem i forbindelse med mit arbejde.
Til dem der har lyst holder vi åbent hus på fredag på Julius Bloms Gade 43,3 fra kl 15.00 og man er mere end velkommen til at kigge forbi og sige farvel!
Borregaard i Den Haag 