Lørdag den 7.9.13 – dagen hvor alle andre blev gift – drog vi endelig afsted. Vi mødte op i lufthavnen med: 4 kufferter á 23 kilo, en klapvogn, en rygsæk, en skuldertaske, en musetaske, en kokuffert, et kamera, to voksne og en toårig med stråhat! Glæden var stor – lige indtil vi finder ud af at vi ikke kan tjekke automatisk ind. Nå, hen til skranken. Den let stramme dame insisterer i en hel halv time på at vi altså skal have en returbillet når vi rejser til USA. Der er bare den lille hage at vi ikke rejser på et turistvisum og at ambassaden selv sagde at vi havde 30 dage efter vores visum udløber til at forlade landet. Nå, men megen snak frem og tilbage (vi takker de fremmødte for at underholde Alina i mellemtiden). Vi bliver omsider sendt op til gaten hvor hun forbereder os på endnu et bureaukratisk stoppested. Her får vi dog fat i et menneske der ved hvad det hele handler om, og det viser sig at vi har styr på tingene og ikke skal bruge en returbillet.
Næste punkt er første flyvetur. Det er ingen hemmelighed at vi begge havde frygtet den lange tur med Alina, men til alles stor overraskelse synes hun bare at det er det fedeste i verden at flyve. Hun nægter pure at sove lur så det er en lettere overgearet pige der stiger ud af flyet på Island. Efter en times pause hvor kokufferten kom til sin ret, kom vi afsted igen, og nu ramte Alina muren. Hun snorksov i 2,5 time. Herefter vækkede vi hende for at hun kunne sove når vi nåede frem. Endnu engang brillierede hun med godt humør og overskud. Selv de 5 kvarter i paskontrolskø tog hun i stiv arm.
Hernæst fik vi kylet vores enorme oppakning ind i en taxa og 16 timer efter afgang var vi i vores lejlighed.
Vi deler den med en italiensk fysiker som vidst nok hedder Francisco. Han er vældig rar og drikker kaffe med hasselsnøddesmag.
De første par dage har vi undersøgt området lidt, fundet indkøbsmuligheder, vaskeri og legepladser. Fødevarepriserne er noget for sig selv. Cola og is rørende billigt mens alt det sunde er dyrt, så der ligger lidt en udfordring. Derfor er vi gået igang med det første rugbrødsbageri nogensinde. Ingen af os holder til franskbrød med kommen et halvt år.
Vi har kig på en lejlighed, men dealen synes næsten for god til at være sand så vi venter lidt med at juble over den.
Nu vil vi ud og nyde det gode vejr. 34 grader og pisse fugtigt – men vi klager ikke.
Borregaard i Den Haag 