Vi begynder virkelig at falde til herovre. Det har taget mig næsten syv uger at få skuldrene helt ned oven på de hektiske måneder op til afrejse, men har efterhånden fået indstillet mig til at det her er vores liv nu. Det lyder måske underligt, men jeg husker det også lidt fra sidste gang. Der kommer et tidspunkt hvor jeg ikke længere tænker i dansk tid. Hvad laver de nu? Hvis jeg havde været hjemme havde jeg gjort sådan og sådan? Jeg skal også huske at..? Den slags tanker er jeg lige så stille ved at lægge af mig og det giver en helt anden ro.
Når det er sagt skal det ikke lyde som om jeg ikke savner Danmark. Jeg SAVNER vores fantastiske venner, mine kollegaer og vores familie! Ingen tvivl om det – men det skal ikke have overtaget i hverdagen for så bliver det to lange år og slet ikke det eventyr som dette ophold har potentiale til at blive.
Jeg har kig på nogle forskellige projekter jeg kan kaste mig over herovre, men intet er afklaret endnu så det vil jeg vente med at uddybe til jeg ved mere – men jeg keder mig i hvert fald ikke.
Johannes har haft nogle lange dage med møder, så jeg nyder weekenden og Alina klistrer til sin far 💕
Vi har lidt køligere vejr, men får fuldt udbytte af altanen hvor vi i går aftes sad ude helt til kl 23!
Nu vil jeg ordne vasketøj (på vaskeri!). Savnet til vaskemaskinen på bagtrappen på JBG er i disse timer altoverskyggende 😂
Borregaard i Den Haag 